Jeg kunde juble for alle
Vinde min Glæde ud! Vil man den forstå? Nei, bedst jeg varsomt den lukker inde her hos mig selv i mit Hjertes Vrå. Mit Hjerte brænder, det bæver, banker i Takten, o, til en Jubelsang! Mit Hoved gløder af Vårens Tanker. Hvor vild og lystelig deres Gang. Foran mit Øre det bruser, sjunger som Tonerne fra et Englekor. Med tusind sladrende, søde Tunger, det røber mig, hvad i Fremtid bor. Ak! tør jeg tro det! Jeg vil så gjerne. Hvor Håbet flammer og kaster Skin! Ud fra det tause, det dunkle Fjerne en Stjerne stråler - og det er min! |
Potrei uralre la mia gioia
al vento! Si capirebbe? No: meglio nasconderla dentro di me, stretta al mio cuore. Il mio cuore batte e trema al ritmo di un canto di gioia. La mia testa brucia di pensieri primaverili; come sono selvaggi e piacevoli! Sento gli echi ed il canto degli angeli nell'orecchio, in mille dolci lingue che mi raccontano cosa mi porterà il futuro. Ma oserò crederci? Lo vorrei tanto. Come infiamma e illumina la speranza! Nella lontananza silenziosa e scura una stella brilla - ed è la mia! |