| En Fuglevise | La canzone dei passeri |
|
Vi gik en dejlig vårdag alléen op og ned; lokkende som en gåde var det forbudne sted. |
Un bel giorno di primavera passeggiammo in sù e in giù sedotti dal mistero di quel viale profondo. |
| Og vestenvinden vifted; og himlen var så blå; i linden sad en fuglemor og sang for sine små. |
Spirava il vento dall'ovest sul cielo tanto azzurro. Nel tiglio una passerotta Cantava per i suoi piccoli. |
| Jeg malte digterbilleder med legende farvespil; to brune öjne lyste og lo og lytted til. |
Dipinsi immagini poetiche con colori leggendari e attenti mi scrutarono due neri occhi lucenti. |
| Over os kan vi höre hvor det tisker og ler; men vi, vi tog et smukt farvel, of mödtes aldrig mer. |
Sopra di noi s'accese un tripudio di bisbigli. ma ci dicemmo addio e mai più ci rincontrammo. |
| Og når jeg ensom driver alléen op og ned, Så har for de fjærede småfolk jeg aldrig ro og fred. |
E quando io passeggio tutto solo in sù e giù i piccoli pennuti non mi danno più tregua. |
| Fru spurv har siddet og lyttet, mens vi troskyldigt gik, Og gjort om os en vise og sat den i musik. |
La passera ascoltò i nostri discorsi innocenti ne fece delle rime e le mise in musica. |
| Den er i fuglemunde; thi under lövets tag Hver næbbet sanger nynner om hin lyse forårsdag. |
Ora la nostra storia dei passeri è patrimonio Sotto le fronde cantano quel giorno di primavera. |
| (Traduzione di Anna Maria Norberg-Schulz |